For en bedre forskningspolitik

[ English version click here ]
Baggrund: Man behøver ikke at have oplevet universiteterne i perioden 1970-1990 for at kunne se, at der er problemer i dag; universiteternes selvstyre er indskrænket med manglende forskningsfrihed, eksterne besluttende flertal og ministeriel detailstyring til følge. Vi er både studerende og ansatte, der protesterer over den virkelighed, vi oplever. Nogle af os har oplevet tiden før 2003 og andre har ikke, men fælles for os er, at vi kræver ændringer nu.

Universitetsloven af 2003 markerede kulminationen på flere års indskrænkning af den akademiske frihed. Før den var de danske universiteter i vidt omfang demokratiske institutioner. De var langt fra perfekte, men professorvældet var afskaffet, og universiteterne havde langt bedre muligheder for at bedrive fri grundforskning i hele samfundets interesse. Før loven af 2003 nød de danske universiteter en international anseelse, som i forhold til deres ret beskedne bevillinger var bemærkelsesværdigt stor. Den nye lov har vist sig at gøre det sværere at fastholde og udvikle dette høje niveau. Man har indført et topstyret managementvælde, som kun minimalt inddrager dem, der bevæger sig på universitetet til daglig. Det interne demokrati er afskaffet, og i stedet dirigeres undervisning og forskning fra ministeriet. Herfra udstikkes der snærende rammer for, hvad kandidaterne skal kunne, og hvilke forskningsområder der skal prioriteres, ud fra en illusorisk forestilling om at kunne forudse, hvilken viden samfundet af i morgen har brug for.

Samfundsnytte reduceres til erhvervsnytte, og forskningspolitik opsluges af industripolitik. Det offentlige universitet bliver ikke set som en institution, der kan sikre, at alle uanset social baggrund kan få adgang til uddannelse, og at den fri forskning, der er en nødvendig betingelse for demokratiet, kan udfolde sig.

Vi ønsker at skabe en modvægt til denne ensidige og samfundsskadelige politik for forskning og højere uddannelse. Ved at underskrive er du med til at gøre det klart, at behovet for en ændret politik ikke er et sekterisk ønske fra nogle få utilfredse, som videnskabsministeren vedblivende hævder, men har bred opbakning blandt danske forskere og studerende.